Eksamensprojekt

Analyse af "Sommeraften ved Skagen, Sønderstrand " og præsentation af kunstner:

Billedet er malet af skagensmaleren P.S. Krøyer i 1893.  Dette billede er med tiden blevet Krøyers allermest kendte og berømte billede. Det skyldes måske, at Krøyer har formået at male en magisk stemning frem i billedet, der kan få enhver til at ønske, at de selv havde været til stede på stranden denne smukke sommeraften. 

P.S Krøyer er en meget berømt kunster. Han levede i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet. Han hører til den gruppe kunstnere, som man kalder Skagensmalerne. Det er en gruppe kunstnere, som rejste til Skagen for at male naturen og menneskene i Skagen. P.S Krøyer er mest kendt for sine smukke malerier af livet på Skagen og af sin kone Marie. Han havde en utrolig god evne til, at male lyset fra solen, månen eller noget helt tredje. P.S Krøyer var tiltrukket af Skagen, på grund af stedets anderledes sommerlys, havet og naturen. Det ser man også tydeligt i dette billede, da det er malet ved havet, og man ser naturen. Krøyer malede ikke kun billeder af den skønne natur i Skagen, han malede også værker, som provokerede folk, fordi værkerne ofte forestillede noget, som folket ikke brød sig om at se.

P.S. Krøyer er født i 1851 i Norge. Han har haft en lidt hård barndom, med en mor som har været psykisk syg og Krøyer har derfor været i plejefamilie hos sin mors søster. Der var ikke rigtig nogen, der vidste hvem hans far var heller ikke Krøyers mor. Hans plejemor holdt meget af Krøyer og var lidt overbeskyttende overfor ham, derfor gik Krøyer aldrig i skole og havde derfor ingen legekammerater gennem sin barndom. Det betød at Krøyer var meget indendøre som barn, så han brugte meget tid på, at kigge på ting som han kunne tegne. Han behøvede for det meste kun at kigge én gang på en ting, og så var han i stand til at tegne det. Da han var 9 år gammel, blev det derfor besluttet, at han skulle på kunstskole. Krøyer kom på kunstakademiet i København, hvor folk hurtigt fik øjnene op for Krøyer, da han var meget dygtig og arbejdede hurtigt. Han fandt ret hurtigt ud af, at han godt kunne lide at tegne mennesker især fiskere ved havet. Krøyer rejste meget i Europa, han var ud at rejse i over 4 år, før han igen vendte hjem til København. Han blev gift med Marie, som var en meget smuk kvinde. Han malede ofte Marie med i sine billeder. I 1899 blev Krøyer meget syg og i 1909 døde han.

Billedet forestiller Marie Krøyer og Anna Ancher, som går arm i arm på stranden iført hvide kjoler. Annas kjole har et blåviolet skær, og Maries kjole har et mere gulligt skær. Ud over det bærer den ene af kvinderne en gul hat og et gult bånd rundt om livet. Billedet er malet tidlig på aftenen i det tidsrum Krøyer kaldte "Den blå time", hvor havets blå farve går ud i ét med himlens blå farve. "Den blå time" er det tidspunkt, hvor dagen skifter fra, at være dag til at være aften/nat. Dette tidspunkt var Krøyer meget inspireret af.
Marie og Anna går tæt sammen, og Anna læner sig lidt over mod Marie. Det får deres kropssprog til at virke lukket, og det er som om Anna forsøger at hjælpe Marie med noget. I forgrunden ser man sandet og kvinderne, i mellemgrunden ser man mere sand og klitterne, og i baggrunden ser man havet og den blå himmel. Da Krøyer skulle male dette billede, kunne han ikke bestemme sig for, hvor på billedet kvinderne skulle være. På hans første skitser, ser man at kvinderne, går længere henne af stranden, men på de senere skitser og det endelige billede, går kvinderne længere tilbage i billedet.

(Billedet til venstre, er den skitse, som Krøyer lavede inden han malede det rigtige billede)

Når man kigger på billedet, får man først øje på de to kvinder, som går sammen ved stranden. Man får også hurtigt øje på den skrå linje, som skiller havet og stranden. Stranden laver en diagonal fra venstre side og skråt op mod det øverste højre hjørne. Klitterne i højre side danner også en horisontal linje, som skiller himlen og havet, da man ikke kan se det skiller ved hjælp af lyset og farverne. Kvinderne danner en vertikal linje, som får billedet til at virke roligt.  Diagonalerne giver billedet dynamik og energi, samtidig med den også giver billedet ro og balance. Der er bevægelse i billedet, da man kan se kvinderne går, og man kan se fodspor i sandet efter andre som har gået. Samtidig kan man se bølger inde ved sandstranden, som også giver billedet bevægelse. Selvom der er bevægelse i billedet virker billedet alligevel meget roligt, man kan næsten sætte sig ind i, hvordan det har været at sidde der på stranden, mens bølgerne stille skvulpede ind over stranden, man slapper af når man ser på billedet.
Med hensyn til komposition, så havde Krøyer en måde at inddele mange af sine malerier på, denne måde har han brugt flere gange. Han delte ofte billedet op i tre dele, hvor der går en diagonal fra den nederste venstre hjørne op til højre hjørne, og så var der en horisontal linje øverst i billedet. Det ser vi også på dette værk, da den skrå diagonal deler stranden og havet og den næsten usynlige horisontale linje deler havet med himlen.

(På billedet til venstre ses hvordan Krøyer delte sine billeder med disse diagonaler, han brugte denne komposition ofte)

Billedet er malet bagved kvinderne, men også fra siden, så man kigger skråt ind på kvinderne bagfra. Der er en lille overlapning, da Anna overlapper Marie med lidt af sin krop og arm. Billedet er malet i normalperspektiv og lidt fugleperspektiv, det gør, at man kan se længere ud af stranden, og får billedet og stranden til at virke uendeligt, og giver billedet dybde. Diagonalen  som skiller stranden fra vandet er indadgående. 

Man kan ikke se hvor stranden ender, og det får billedet til at virke stort og meget rummelig, da der også er meget luft omkring kvinderne.  Der er et forsvindingpunkt ude i baggrunden, forsvindingpunktet ligger lige i midten af billedet, derude hvor man ikke længere kan se stranden og klitterne. Det er dermed de indadgående diagonaler, som fører ind til forsvindingspunktet.
Der er ikke rigtig gjort brug at det gyldne snit, men man kan sige at kvindernes hoveder og krop, ligger der, hvor gyldne snit er. 

Forrest i billedet er der brugt nogle gule farver, som for sandet til at se varmt ud. Længere oppe på billedet, er der brugt blå farver, som får det til at se koldt ud. Varmen og den gule farve forrest i billedet virker, som en kontrast til den kolde blå farve i billedet. Den dybe og kolde blå farve, får stranden til at virke uendelig, og det ser lidt dystert og uhyggelig ud i horisonten. Den kolde blå farve får vandet og himlen til at virke fjern og langt væk, mens stranden med de varmere farver virker tættere på.
 Farven i klitterne er grønlige og lidt grålige. Der er brugt tertiære farver til at male klitterne, samt grøn, og primære farver og hvid til at male alt det andet. Det er klart den blå farve, som er mest dominerende i billedet. Lyset i billedet kommer fra solen, det kommer ind fra nederst i venstre side, hvor man også kan se at sandet er lysere end, det længere ude i horisonten. Det får billedet til at virke meget naturligt, da det er naturligt lys fra solen, som er med i billedet.
P.S. Krøyer har malet flere billeder fra Skagen, hvor han har malet skumringstiden eller den "blå time", hvor himlen og havet får den samme blå farve. Der var også mange andre kunstnere i slutningen af 1800 - tallet, som var meget inspireret af "den blå time", og som malede i de blålige nuancer. Krøyer brugte tit blålige og orange eller røde farver sammen, og det ser man jo også tydeligt i dette billede, da det er de blå og gullige farver, som er mest dominerende.
Der er ikke brugt noget symbolsk i billedet, men kan argumentere for at det er som om kvinderne snakker om noget hemmeligt, som måske ikke er så godt, dermed også det lukkede kropssprog, Derfor er der brugt mørkere farver i den retning kvinderne kigger.

Kilder:
- Bog: P.S. Krøyer - Lysets maler
- http://hirschsprung.dk/Image.aspx?id=69&col=7
- http://www.skagensmuseum.dk/samlingen/vaerkerne/ps-kroeyer/sommeraften-paa-skagen/
- http://www.kunstnyt.dk/krosprin.htm
- http://www.bruun-rasmussen.dk/vfs/news/archive/1248b.html
- Kompendium - Billedanalyse