Ja, jeg tror, vi har brug for at kunne skildre grimhed. Jeg synes, det er vigtigt og meget relevant, at kunne sige om noget er grimt eller smukt. På den anden side, synes jeg, at rigtig meget kunst kan være smukt på sin egen måde. Selvom det ikke er noget man normalt forbinder med at være smukt, kan et værk være anderledes og på den måde smukt.
Skal kunst helst være smuk? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Jeg synes, ikke nødvendigvis at kunst behøver at være smukt. Det være ligeså "smukt", hvis det er grimt. Hvis et kunstværk er meget usymmetrisk, eller har nogle knap så pæne, så kan værket godt være grimt, men på den smukke måde. Der er selvfølgelig forskel på, hvad man hver især synes er smukt, men hvis jeg skal forestille mig hvordan et smukt kunstværk kunne se ud, forestiller jeg mig noget, roligt, måske noget natur, mennesker som er glade og har det godt, og nogle stærke farver.
Man kan sige, at kunstværket måske vil blive mere populært og få flere tilskuere, hvis et værk er smukt, at se på, og at folk kan lide, at se på det. På den anden side, hvis et værk ikke er så smukt, vil det måske også skabe megen opmærksomhed for tilskuerne.
Er der forskel på, hvad kunst skal kunne, alt efter hvor det hænger/står? Hjemme? I kirken? På museerne? I kantinen? I parken?
Jeg synes, hvis kunst hænger hjemme i stuen, skulle det gerne kunne skabe en god stemning, som kan gøre folk glade af at kigge på det. Det skal være noget mange mennesker kan lide og kan komme til at holde af. Det skal også kunne skabe ro i hjemmet og være i harmoni med resten af hjemmet. Hvis et kunstværk hænger i en kirke, synes jeg, det skal have noget med kirken og kristendommen at gøre. Det skal have en symbolsk betydning, eller forestille noget fra bibelen eller noget lignende. I kirken synes jeg ikke kunst skal være noget med en masse farver på, det må godt være kunst, som er malet i nogle mere tertiære farver. Det er ikke kun kunsten, som skal være i fokus, når man står i en kirke, derfor skal det ikke være noget, der er alt for iøjnefaldende. De tre sidste steder, som er beskrevet i spørgsmålet; Museum, kantinen og parken, synes jeg næsten det må være alt slags kunst. På museer gælder det vel om, at vise lidt forskellige former for kunst. I en kantine, skal måske være noget med masser af farver på. Og i parken også noget med farve på, tænker jeg.
Hvad kan formålet være med at lave et værk, som billedet ovenfor?
Jeg tænker, kunstneren vil have én til at tænke, at kunst ikke nødvendigvis behøver at være smukt og ligne noget. Kunst kan også være noget, man lige har fundet i skraldespanden og som man klasker op på et maleri i en ramme. Kunst er vel kunst, når der er en tanke bag, og det tror jeg bestemt, at kunstneren har haft, da han lavede dette billede.
Analyse af voksfigur:
Min voksfigur er lavet ostevoks, som er sat udenpå noget ståltråd, jeg har sat fast på en træ klods. Den står oprejst på træ klodsen, og er i bevægelse også kaldet, at den er dynamisk. Den er i ubalance, da den står og har hovedet lidt på skrå, mens den ene arm er bøjet på en mærkelig måde og den anden er meget kort. Når min skulptur ikke er i balance eller er i ro, men derimod er i bevægelse, gør at den får et abstrakt udtryk. Den har nogle uskarpe linjer/ skæve linjer, da den ikke står oprejst, derfor er den også asymmetrisk.
Da den er lavet af ostevoks, har den en blank overflade, og den kaster lys tilbage til én, fordi man kan se lyset skinne på dens overflade. Selvom den har en blank overflade, har den alligevel en riflet og ru overflade. Min voksfigur er sort, og får den dermed til at tungere ud end hvis den var lys i farven. Materialet er forholdvis blødt, men når det er koldt bliver det halv hårdt. Figuren viser blødhed, da den står skævt på træklodsen og har store øjne og en stor mund, som ikke får den til at se særlig uhyggelig ud. Min voksfigur er mest organisk, hvis den skulle være geometrisk skulle den have nogle flere skarpe kanter og se mere skarp ud i dens udtryk. Det gør min figur ikke, da den ser rimelig blød ud i dens udtryk. Den har åben kropsform, da den står med åbne arme. Den står med armene ud til siden og ser næsten helt glad ud, hvilket tyder på, at den har en åben kropsform. Som skrevet tidligere har den en dynamisk form, fordi den ikke står helt lige, det får den til at se ud som om, at de er i bevægelse.
Skulpturen er lille, især hvis beskueren står på lang afstand til den, kommer den til at se lille ud. Min skulptur fungere bedst, hvis man ser den forfra, der ser man nemlig dens ansigt, som har stor betydning i forhold, hvordan slupturen skal tolkes og dens udtryk. Skulpturen ligger ikke rigtig op til at man kan gå rundt om den. Det er meningen, at man kun skal se den forfra. Soklen eller træklodsen, som figuren står på, er også ret lille, men måske lidt stor i forhold til figurens størrelse. Det kan godt få figuren til at se mindre ud. Jeg synes, soklen understøtter skulpturens bevægelse. Figuren står lidt tilbagebøjet på soklen, men den går ikke ud over soklens kanter. Kun dens arme rækker lidt ud over siderne af soklen. Figuren fylder ikke meget i rummet, men har stadig en god plads i rummet. Jeg synes, figuren lukker rummet ind, da den har en åben kropsholdning. Figuren giver rummet en god stemning, da den ikke ser særlig uhyggelig ud, som de fleste monstre gør. Mange andre monstre vil nok give et rum, en dårlig stemning.
