onsdag den 27. januar 2016

FRA DET SUBLIME TIL DET GRIMME

Har man brug for at kunne skildre grimhed? Til Hvad? 
Ja, jeg tror, vi har brug for at kunne skildre grimhed. Jeg synes, det er vigtigt og meget relevant, at kunne sige om noget er grimt eller smukt. På den anden side, synes jeg, at rigtig meget kunst kan være smukt på sin egen måde. Selvom det ikke er noget man normalt forbinder med at være smukt, kan et værk være anderledes og på den måde smukt.

Skal kunst helst være smuk? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Jeg synes, ikke nødvendigvis at kunst behøver at være smukt. Det være ligeså "smukt", hvis det er grimt. Hvis et kunstværk er meget usymmetrisk, eller har nogle knap så pæne, så kan værket godt være grimt, men på den smukke måde. Der er selvfølgelig forskel på, hvad man hver især synes er smukt, men hvis jeg skal forestille mig hvordan et smukt kunstværk kunne se ud, forestiller jeg mig noget, roligt, måske noget natur, mennesker som er glade og har det godt, og nogle stærke farver. 
Man kan sige, at kunstværket måske vil blive mere populært og få flere tilskuere, hvis et værk er smukt, at se på, og at folk kan lide, at se på det. På den anden side, hvis et værk ikke er så smukt, vil det måske også skabe megen opmærksomhed for tilskuerne. 

Er der forskel på, hvad kunst skal kunne, alt efter hvor det hænger/står? Hjemme? I kirken? På museerne? I kantinen? I parken?
Jeg synes, hvis kunst hænger hjemme i stuen, skulle det gerne kunne skabe en god stemning, som kan gøre folk glade af at kigge på det. Det skal være noget mange mennesker kan lide og kan komme til at holde af. Det skal også kunne skabe ro i hjemmet og være i harmoni med resten af hjemmet. Hvis et kunstværk hænger i en kirke, synes jeg, det skal have noget med kirken og kristendommen at gøre. Det skal have en symbolsk betydning, eller forestille noget fra bibelen eller noget lignende. I kirken synes jeg ikke kunst skal være noget med en masse farver på, det må godt være kunst, som er malet i nogle mere tertiære farver. Det er ikke kun kunsten, som skal være i fokus, når man står i en kirke, derfor skal det ikke være noget, der er alt for iøjnefaldende. De tre sidste steder, som er beskrevet i spørgsmålet; Museum, kantinen og parken, synes jeg næsten det må være alt slags kunst. På museer gælder det vel om, at vise lidt forskellige former for kunst. I en kantine, skal måske være noget med masser af farver på. Og i parken også noget med farve på, tænker jeg.

Hvad kan formålet være med at lave et værk, som billedet ovenfor?
Jeg tænker, kunstneren vil have én til at tænke, at kunst ikke nødvendigvis behøver at være smukt og ligne noget. Kunst kan også være noget, man lige har fundet i skraldespanden og som man klasker op på et maleri i en ramme. Kunst er vel kunst, når der er en tanke bag, og det tror jeg bestemt, at kunstneren har haft, da han lavede dette billede. 


Analyse af voksfigur:

Min voksfigur er lavet ostevoks, som er sat udenpå noget ståltråd, jeg har sat fast på en træ klods. Den står oprejst på træ klodsen, og er i bevægelse også kaldet, at den er dynamisk. Den er i ubalance, da den står og har hovedet lidt på skrå, mens den ene arm er bøjet på en mærkelig måde og den anden er meget kort. Når min skulptur ikke er i balance eller er i ro, men derimod er i bevægelse, gør at den får et abstrakt udtryk. Den har nogle uskarpe linjer/ skæve linjer, da den ikke står oprejst, derfor er den også asymmetrisk. 

Da den er lavet af ostevoks, har den en blank overflade, og den kaster lys tilbage til én, fordi man kan se lyset skinne på dens overflade. Selvom den har en blank overflade, har den alligevel en riflet og ru overflade. Min voksfigur er sort, og får den dermed til at tungere ud end hvis den var lys i farven. Materialet er forholdvis blødt, men når det er koldt bliver det halv hårdt. Figuren viser blødhed, da den står skævt på træklodsen og har store øjne og en stor mund, som ikke får den til at se særlig uhyggelig ud. Min voksfigur er mest organisk, hvis den skulle være geometrisk skulle den have nogle flere skarpe kanter og se mere skarp ud i dens udtryk. Det gør min figur ikke, da den ser rimelig blød ud i dens udtryk. Den har åben kropsform, da den står med åbne arme. Den står med armene ud til siden og ser næsten helt glad ud, hvilket tyder på, at den har en åben kropsform. Som skrevet tidligere har den en dynamisk form, fordi den ikke står helt lige, det får den til at se ud som om, at de er i bevægelse. 

Skulpturen er lille, især hvis beskueren står på lang afstand til den, kommer den til at se lille ud. Min skulptur fungere bedst, hvis man ser den forfra, der ser man nemlig dens ansigt, som har stor betydning i forhold, hvordan slupturen skal tolkes og dens udtryk. Skulpturen ligger ikke rigtig op til at man kan gå rundt om den. Det er meningen, at man kun skal se den forfra. Soklen eller træklodsen, som figuren står på, er også ret lille, men måske lidt stor i forhold til figurens størrelse. Det kan godt få figuren til at se mindre ud. Jeg synes, soklen understøtter skulpturens bevægelse. Figuren står lidt tilbagebøjet på soklen, men den går ikke ud over soklens kanter. Kun dens arme rækker lidt ud over siderne af soklen. Figuren fylder ikke meget i rummet, men har stadig en god plads i rummet. Jeg synes, figuren lukker rummet ind, da den har en åben kropsholdning. Figuren giver rummet en god stemning, da den ikke ser særlig uhyggelig ud, som de fleste monstre gør. Mange andre monstre vil nok give et rum, en dårlig stemning. 


onsdag den 2. december 2015

Grimhedspunkter og Den uhyggelige dal

 Mine grimhedspunkter:

§1: Noget usymmetrisk
 §2: Noget unaturligt
 §3: Ofte rådne/og spidse tænder
 §4: Ofte uden hår på hovedet
 §5: Ofte urealistiske, dybt siddende og mørke øjne
 §6: Ofte meget tynde eller meget muskuløse
 §7: Huden er ofte rynket, blegt og har folder
 §8: Ofte få farver                      

 §9: Ofte lange, tynde finger med spidse negle

Den uhyggelige dal:

Jo mere robotter eller monstre ligner mennesker, jo mere uhyggelige bliver de, fordi vi får nogle følelsesmæssige bånd med robotten/monstret, når det ligner et menneske. Hvis robotterne får øjne, hænder, fødder og mund, begynder vi at holde af dem. På et tidspunkt vil robotterne komme til at ligne mennesker så meget, at det bliver uhyggeligt. Når vi mennesker føler noget er uhyggeligt, er det fordi vi tvivler. Vi kan tvivle på om robotten er et rigtig menneske eller ej. Når vi kommer i tvivl bliver vi bange og vi synes det er uhyggeligt. Den uhyggelige er et sted med væsener der ligner mennesker, men ikke er mennesker befinder sig. 

torsdag den 19. november 2015

ARoS er et kunstmuseum i Århus, som har eksisteret siden 1858. Dengang var det et lille museum og man fandt senere ud af, det ikke var stort nok til, det store kunst, som man ønskede, der skulle være på museet. Så i 1968 flyttede de museet til Århus universitet, hvor der var lidt mere plads. Her satte de værkerne langt fra hinanden på væggene, fordi de mente, man skulle have en mere objektiv oplevelse, så man ikke blev påvirket af de andre værker. I 1970´erne begyndte installations kunst, at blive populært, så det havde ARoS ikke plads til på Århus Universitet. Så man begyndte, at bygge et nyt stort museum næsten i centrum af Århus.
D. 8 april 2004 åbnede det vi i dag kender som ARoS, En stor firkantet bygning på 17.700 m2 med en stor og lang trappe udenfor, som på en måde går i forlængelse af fortovet. Bygningen har 9 etager og det gør ARoS til et af Nordeuropas største kunstmuseer. Når man træder ind af døren til ARoS møder man først et stort lyst og åbent rum. Man ser den spiralformet trappe med elevatoren i midten og i siderne er der hvide, buede vægge. Det er lavet på den måde, at der ikke skal være én bestemt måde, at se ARoS på, derfor var der i starten ingen skilte, som viste hvad man så og hvor man var. Senere fandt man ud af, at gæsterne på museet, blev forvirret, når de trådte indenfor, fordi de ikke vidste hvad de skulle gøre af sig selv. Derfor besluttede man, at man ville hænge nogle skilte op, så man vidste, hvor man skulle hænge sit overtøj og hvad man kunne opleve på de forskellige etager. Når man står på trappen, kan man udenfor se biblioteket og længere fremme universitetet. 
I 2011 fik ARoS den karakteristiske regnbue, på toppen af bygningen. Den gør ARoS til en særlig bygning, som man kan kende på lang afsted. Regnbuen er en rund cirkel (en gang i glas) med regnbuefarver i glasset. Når man står i regnbuen kan man se udover Århus. Når man står det sted i regnbuen med de blå farver, virker det mere trist og koldt, når man står i de varme farver, som rød og gul, virker det gladere og varmere. Dette kunstværk er meget anderledes, fra det man normalt forbinder med kunst. Her oplever man selv kunsten, fordi man står inden i det. Regnbuer har også en symbolsk betydning indenfor kristendommen, det var Guds pagt med Noa, da han lovede, han aldrig ville komme en syndflod igen.

Nederst i bygningen finder man drengen BOY. Det er et stort kunstværk, som forestiller en dreng,som sidder i hug, han er kun iført underbukser.Han sidder sammenkrøbet med bøjet ryg og armene oppe foran hovedet, så de delvist dækker ansigtetKunstværket er lavet af Ron Mueck fra Australien. Drengen er 4,5 meter hø og er lavet af glasfibre og silikone. Når man bevæger sig rundt om drengen føles det, som om han kigger på en og holder øje med en, det gør, at han virker meget levende og ægte. Figuren er jo meget større end en almindelig dreng, så han virker mere spændende og det virker som om, at han ikke "bare" er en dreng.  Skulpturen er placeret på nederste etage, hvor der er rigtig højt til loftet og foran et vindues parti, så man kan se ham udefra. Grunden til at han placeret et sted med højt til loftet, er fordi han ville komme til at se meget lukket og trist ud, hvis han var i et rum, som var mørk og lukket. 

I kælderen finder man de 9 rum. Det er 9 forskellige former for installations kunst. Jeg har valgt, at skrive om kunstværket Surroundings. Surroundings er lavet af Olafur Eliasson. Værket består af et rum med en masse spejle overalt, det gør, at man føler alt er uendeligt. Hvis man kigger ned. føler man at der er uendeligt langt ned til jorden og kigger man til siden, ser man sig rigtig mange steder. Udefra ser værket ikke ud af noget særligt, det ligner egentlig bare, et hvidt rum, når man træder derind, skal man over en lille gangbro, og man kommer så over til spejlene. Man skal ikke have ret meget højdeskræk for at være i dette rum, da man føler der er meget langt ned. 

Billedanalyse:
Værket til venstre hedder Forladt , dog ej af venner i nøden. Den er malet af Frants Henningsen i 1888. Billedet hænger til udstilling på ARoS kunstmuseum. 
Billedet forstiller en ung kvinde, som bærer på en lille dreng. Ved siden af sig har hun en anden lille dreng til at stå op ad sig. Kvinden ser trist ud i ansigtet, hvilket også afspejler titlen på værket nemlig forladt.
FARVER: På billedet er der brugt mest tertiære farver. Der er brugt lidt rød ved den ene dreng, som er en ren farve. 
Billedet er dynamisk lavet. Man kan fornemme nogle skrå linjer ned gennem billedet. Den runde ring øverst i venstre hjørne, tror jeg, kunstneren har lavet for at give billedet lidt liv og for at fuldføre de skrå linje. 
PERSPEKTIV: billedet er i normal perspektiv. Kvinden og drengene fylder rigtig meget af billedet, så der er ikke så meget luft omkring dem. Ned gennem billedet er der en lysstråle, som lyser alle deres ansigter op. Lysstrålen kan symbolisere det lille lys som er i mørket. Man kan tydeligt se på personerne, at de er fattige og ikke har det særlig godt. Deres tøj er meget slidt og de ser mørke og triste ud i deres kropssprog og udtryk.


torsdag den 12. november 2015

Tableau Vivant og parafrase

I dag i billedkunst har vi arbejdet med Tableau Viavant og Parafrase.

Tableau Vivant:
Tableau Vivant, kan man også næsten kalde en leg. Det var noget, som man fandt på og brugte meget i 1800 tallet. Det går ud på, at man efterligner et kunstværk ved at stille sig op som en levende kopi af kunstværket. I 1800 tallet stod man stille i lang, mens tilskuerne så på, men i dag tager vi fotografier af efterligningen i stedet for.
Vi fik også til opgave og lave vores eget Tableau Vivant "billede". Vi valgte selv et kunstværk og skulle så, så vidt muligt efterligne kunstværket.





Parafrase:
Parafraser er nyfortolkninger af et kunstværk. En parafrase er en fortolkning på et billede. For at et billede skal kunne kaldes for en parafrase skal man kunne få øje på det oprindelige billede i det nye billede.



                                    oprindeligt billede                                                          Parafrasen











onsdag den 7. oktober 2015

Billedkunst 07-10-15

Hvordan kan man se på et billede, at den er fra middelalderen?

Billederne fra middelalderen er "flade". Det vil sige, at der ikke er nogen perspektiver - linearperspektiv. Der er ingen skygge på billederne, fordi de er malet meget flade. Figurene på billedet, har et omrids og så er der bare malet inden for omridset - altså uden skygger og andet, bare farve. Billederne er typisk symbolske i stedet for at være realistiske. Symbolerne er ofte religiøse symboler, fordi man i middelalderen gerne ville fortælle en historie med sine billeder. Det var tit bibelhistorier eller andre historier, som mange kendte i forvejen. Der er ikke så mange farver på billederne, de kan godt virke lidt kedelige, fordi der primært bliver brugt tertiære farver, ellers var det mest rene farve, som blev brugt. Billederne er ikke så meget "billede" men der bliver mere fokuseret på indholdet af billedet. De er en del af en støre helhed f.eks. en væg, en bogside, et tapet eller ligende. Billederne er fulgt efter en plan eller en skabelon - åndens og håndens arbejde er adskilt.

Billedkunst 23-09-15

Farveperspektiv

Farveperspektiv sker når farverne i billedet skaber en eller anden dybde i billedet. Farvernes "temperaturer" er her afgørende. Kolde farver kan ofte opleves som længere væk fra beskueren end de varme farver, som trænger længere frem i billedet og farverne kan opleves, som at de er tættere på.
For at få ting på billedet til at virke nærmere eller fjernere kan man tænke på:
Nær:
Stærk kontrast
Varme farver
 Rene farver

Fjern:
Uskarpt
Kolde farver
Blandede farver

Så farve perspektiv er når noget på billedet virker til at være tættere på eller længere væk.
Et eksempel kunne være dette billede:



Her kommer himlen (de kolde farver), til at virke længere væk end jorden. Græsset eller jorden har nogle varmere farver og kommer derfor til at virke tættere på.



Horisontlinjens placering:

På dette billede ligger horisontlinjen langt nede på billedet. Det betyder slevfølgelig, at himlem kommer til at se større ud og det er himlen, som er i fokus. Samtidig kommer manden til at se meget lille og det gør også, at han kommer til at se ensom ud, da man kan fornemme, at der ingen andre mennesker er i nærheden.

















På dette billede ligge horisontlinjen øverst i billedet. Det gør, at marken kommer til at se rigtig stor ud, men det er alligevel personerne, som er i fokus. Det får også personerne til at alene eller ensomme ud, da man kan fornemme, at byen i baggrunden ligger langt væk fra dem og at man ikke kan se nogen andre mennesker, selvom marken virker så stor.





Jeg fik til opgave, at male et billede. Jeg måtte kun vælge én farve og sort. Jeg valgte lilla. Vi skulle så prøve, at få noget dybde i billedet, ved at bruge forskellige nuancer af lilla og så skulle det ligge i lag. til sidst malede jeg et sort træ, som kontrast til det andet





onsdag den 16. september 2015

Konceptuel kunst

I dag har vi arbejdet med konceptuel kunst. Jeg synes, det er en meget anderledes måde, at lave kunst på. Egentlig forstår, jeg ikke rigtig ideen med, at man ikke laver selve værket, men at man bare skriver en tekst og så er det værket.
Det var spændende bare, at skulle læse kunsten i stedet for, at skulle se det. Man dannede sit "eget kunst" i hovedet, og dannede selv et billede af værket ud fra, hvad der stod i teksten.
Jeg synes, kunst er når, det er noget med en tanke bag. Kunst kan være alt muligt forskelligt og kan udformes på mange måde, men jeg synes, kunst er når, der er en mening med det eller et budskab. Kunst kan både være selve værket, men kunst kan også være ideen bag kunsten. Jeg synes, det stadig er kunst, hvis det ikke er kunstneren som laver værket, men det er stadig ham der er kunstneren, når det er ham, som har haft en tanke bag det.

Konceptkunsten opstod omkring 1965 i USA og omfatter forskellige former for kunst; fotografier, tekster, installationer, handlinger, aktioner m.m. Til forskel fra de traditionelle kunstformer som skulptur og maleri er det ikke værkets materiale, formelle træk og udtryk der er vigtigst, men værkets idé.

Vi fik til opgave, at lave et kvadrat på 50 cm. Så skulle tegne små kvadrater inden i på 2,5 cm. Vi skulle udfylde de små kvadrater enten med diagonal, kryds eller ingenting




De to billeder har det tilfælles, at de har samme størrelse og nogle af kvadraterne er ud fyldt ens. Det er ikke de samme personer, som har tegnet de to billeder, derfor har vi fortolket opgaven forskelligt. De er begge to rigtig lavet og vi har forstået opgaven rigtig begge to, men de er stadig blevet meget forskellige. De adskiller sig på den måde, at det nederste billede, er tegnet ret tilfældigt, mens det øverste billede er mere med mønster, hvor der er et system i, hvordan de har tegnet den. Der er ikke noget, jeg ville ændre, hvis jeg kunne.