ARoS er et kunstmuseum i Århus, som har eksisteret siden 1858.
Dengang var det et lille museum og man fandt senere ud af, det ikke var stort
nok til, det store kunst, som man ønskede, der skulle være på museet. Så i 1968
flyttede de museet til Århus universitet, hvor der var lidt mere plads. Her
satte de værkerne langt fra hinanden på væggene, fordi de mente, man skulle
have en mere objektiv oplevelse, så man ikke blev påvirket af de andre værker.
I 1970´erne begyndte installations kunst, at blive populært, så det havde ARoS
ikke plads til på Århus Universitet. Så man begyndte, at bygge et nyt stort
museum næsten i centrum af Århus.D. 8 april 2004 åbnede det vi i dag kender som ARoS, En stor firkantet bygning på 17.700 m2 med en stor og lang trappe udenfor, som på en måde går i forlængelse af fortovet. Bygningen har 9 etager og det gør ARoS til et af Nordeuropas største kunstmuseer. Når man træder ind af døren til ARoS møder man først et stort lyst og åbent rum. Man ser den spiralformet trappe med elevatoren i midten og i siderne er der hvide, buede vægge. Det er lavet på den måde, at der ikke skal være én bestemt måde, at se ARoS på, derfor var der i starten ingen skilte, som viste hvad man så og hvor man var. Senere fandt man ud af, at gæsterne på museet, blev forvirret, når de trådte indenfor, fordi de ikke vidste hvad de skulle gøre af sig selv. Derfor besluttede man, at man ville hænge nogle skilte op, så man vidste, hvor man skulle hænge sit overtøj og hvad man kunne opleve på de forskellige etager. Når man står på trappen, kan man udenfor se biblioteket og længere fremme universitetet.
I 2011 fik ARoS den karakteristiske regnbue, på toppen af
bygningen. Den gør ARoS til en særlig bygning, som man kan kende på lang
afsted. Regnbuen er en rund cirkel (en gang i glas) med regnbuefarver i
glasset. Når man står i regnbuen kan man se udover Århus. Når man står det sted
i regnbuen med de blå farver, virker det mere trist og koldt, når man står i de
varme farver, som rød og gul, virker det gladere og varmere. Dette kunstværk er
meget anderledes, fra det man normalt forbinder med kunst. Her oplever man selv
kunsten, fordi man står inden i det. Regnbuer har også en symbolsk betydning
indenfor kristendommen, det var Guds pagt med Noa, da han lovede, han aldrig
ville komme en syndflod igen.
Nederst i bygningen finder man drengen BOY. Det er et stort
kunstværk, som forestiller en dreng,som sidder i hug, han er kun iført
underbukser.Han sidder sammenkrøbet med bøjet ryg og armene oppe foran hovedet,
så de delvist dækker ansigtet. Kunstværket er lavet af Ron Mueck fra
Australien. Drengen er 4,5 meter hø og er lavet af glasfibre og silikone. Når
man bevæger sig rundt om drengen føles det, som om han kigger på en og holder
øje med en, det gør, at han virker meget levende og ægte. Figuren er jo meget
større end en almindelig dreng, så han virker mere spændende og det virker som
om, at han ikke "bare" er en dreng. Skulpturen er placeret på
nederste etage, hvor der er rigtig højt til loftet og foran et vindues parti,
så man kan se ham udefra. Grunden til at han placeret et sted med højt til
loftet, er fordi han ville komme til at se meget lukket og trist ud, hvis han
var i et rum, som var mørk og lukket.
I kælderen finder man de 9 rum. Det er 9 forskellige former for
installations kunst. Jeg har valgt, at skrive om kunstværket Surroundings.
Surroundings er lavet af Olafur Eliasson. Værket består af et rum med en masse
spejle overalt, det gør, at man føler alt er uendeligt. Hvis man kigger ned.
føler man at der er uendeligt langt ned til jorden og kigger man til siden, ser
man sig rigtig mange steder. Udefra ser værket ikke ud af noget særligt, det
ligner egentlig bare, et hvidt rum, når man træder derind, skal man over en
lille gangbro, og man kommer så over til spejlene. Man skal ikke have ret meget
højdeskræk for at være i dette rum, da man føler der er meget langt ned.
Billedanalyse:
Værket til venstre hedder Forladt , dog ej
af venner i nøden. Den er malet af Frants Henningsen i 1888. Billedet hænger
til udstilling på ARoS kunstmuseum.
Billedet forstiller en ung kvinde, som
bærer på en lille dreng. Ved siden af sig har hun en anden lille dreng til at
stå op ad sig. Kvinden ser trist ud i ansigtet, hvilket også afspejler titlen
på værket nemlig forladt.
FARVER: På billedet er der brugt mest
tertiære farver. Der er brugt lidt rød ved den ene dreng, som er en ren
farve.
Billedet er dynamisk lavet. Man kan
fornemme nogle skrå linjer ned gennem billedet. Den runde ring øverst i venstre
hjørne, tror jeg, kunstneren har lavet for at give billedet lidt liv og for at
fuldføre de skrå linje.
PERSPEKTIV: billedet er i normal
perspektiv. Kvinden og drengene fylder rigtig meget af billedet, så der er ikke
så meget luft omkring dem. Ned gennem billedet er der en lysstråle, som lyser
alle deres ansigter op. Lysstrålen kan symbolisere det lille lys som er i
mørket. Man kan tydeligt se på personerne, at de er fattige og ikke har det
særlig godt. Deres tøj er meget slidt og de ser mørke og triste ud i deres
kropssprog og udtryk.
